Familien sidder rundt om køkkenbordet med afdødes ønsker foran sig. Hun ville gerne have musik, personlige taler og en stille afsked, men ingen præst eller salmer. Hvad kan lade sig gøre? En begravelse uden medlemskab af folkekirken kan tilrettelægges på flere måder. Det første skridt er at tale åbent om, hvad der vil føles rigtigt for afdøde og de nærmeste.
Det er ikke medlemskabet alene, der afgør, hvordan afskeden skal foregå. Familien kan undersøge mulighederne for en borgerlig begravelse eller bisættelse, en enkel afsked uden traditionel ceremoni eller en mindehøjtidelighed på et senere tidspunkt. Valgene kan også kombineres, hvis det passer til afdødes ønsker.
Tre veje til en personlig afsked
Familien kan vælge en ceremoni med en ceremonileder, som hjælper med at forme forløbet, holde en tale og give plads til musik eller personlige indslag. I eksempelfamilien ønsker datteren en samling i et kapel, mens sønnen helst vil undgå alt, der minder om en kirkelig handling. En samtale med en ceremonileder kan gøre valgene mere konkrete: Hvilke ord, sange og ritualer føles rigtige for familien?
En anden mulighed er at holde afskeden enkel og uden en traditionel ceremoni. Det kan passe godt til en person, der ønskede mindst muligt ståhej. Har familien stadig brug for at mødes, kan den holde en mindehøjtidelighed senere, for eksempel hjemme i haven eller i et lokale med plads til gæsterne. Så kan selve afskeden være privat, mens vennerne stadig får mulighed for at sige farvel.
Vil familien finde en ceremonileder, kan den begynde med at fortælle om afdødes liv og ønsker. Spørg, hvordan lederen vil tilrettelægge talen og forløbet. En god samtale føles ikke som et skema, der skal krydses af; den giver familien ro til at finde sin egen tone.
Sted, musik og ord, der passer til afdøde
Når familien har valgt kapellet, kan den spørge bedemanden, hvilke rammer stedet tilbyder, og hvem der skal stå for ceremonien. Kapeller og andre lokaler har forskellige muligheder, så spørg på forhånd til adgang, musik og praktiske forhold. Familien vælger et stykke musik, afdøde plejede at sætte på, når søndagskaffen trak ud. Det fortæller mere om hende end en højtidelig standardløsning, synes jeg.
Talerne behøver heller ikke lyde som officielle mindeord. En niece kan fortælle om familiens ture i sommerhuset, mens en ven deler et minde om afdødes tørre humor. Hvis søskende er uenige om, hvor mange der skal tale, kan de nøjes med én eller to taler og lade andre dele minder bagefter.
Familien kan tænde lys, lægge en blomst ved kisten eller holde et øjebliks stilhed, hvis det føles rigtigt. Der findes ingen fast opskrift. Det vigtigste er, at indslagene har en forbindelse til den person, der bliver sagt farvel til.
Praktiske aftaler og forskellige familieønsker
Hvis afdøde ønskede en enkel bisættelse, kan de pårørende spørge bedemanden om forløbet omkring kiste, krematorium og urne. Familien bør også afklare, hvad der skal ske med urnen, og hvilke muligheder der er for urnenedsættelse. I vores eksempel ønsker søsteren en lille stund ved nedsættelsen, mens broren helst vil holde det helt privat. Det behøver familien ikke afgøre i samme samtale som valget af musik.
Når familien er uenig, kan det hjælpe at skille ønskerne ad: Hvad ved den om afdødes egne valg, og hvad handler om de efterladtes behov? Måske kan selve afskeden være privat, mens en mindehøjtidelighed senere samler familie og venner. Det er en nænsom mellemvej, ikke et nederlag.
Hvis familien vil læse mere, kan den se denne gennemgang af begravelse uden medlemskab af folkekirken. Den kan være et godt udgangspunkt for spørgsmål til bedemanden. Skriv gerne ønskerne ned inden mødet: ceremonileder eller ej, valg af sted, musik, taler, ritualer og aftaler med krematoriet. Så er det lettere at holde styr på det praktiske uden at lade planlægningen tage over.
Tal sammen, før alle aftaler bliver låst fast. En begravelse uden medlemskab af folkekirken kan rumme både tydelige ønsker og forskellige følelser i familien. Nogle gange skal man bare have plads til at sige: “Det her betyder noget for mig.”
Se mere hos bergenbegravelse.dk.