“Må jeg tage en med?”
Det er et af de allerførste spørgsmål, forældre stiller, når der ligger en indkaldelse til Familieretshuset i e-Boks. Svaret er ja. Men det næste spørgsmål er langt vigtigere — og det er der næsten ingen, der stiller: Hvad skal den person have lov til?
For der er to roller at vælge imellem, og de er ikke bare to ord for det samme. Valget mellem dem afgør, hvem der må tale, hvem der modtager afgørelsen, og hvem der kan handle, hvis noget går galt.
Reglerne står i forvaltningslovens § 8
Retten til at lade sig repræsentere er ikke noget, myndighederne kan give eller tage efter forgodtbefindende. Den følger af forvaltningslovens § 8, som fastslår, at den, der er part i en sag, på ethvert tidspunkt kan lade sig repræsentere eller bistå af andre.
Den ældre retssikkerhedsvejledning fra 2006 forklarer sondringen ret præcist: Er der udpeget en repræsentant, skal denne have besked om de enkelte led i sagsbehandlingen, fordi vedkommende har partsbeføjelser i sagen. Beslutninger om at iværksætte en undersøgelse, om at genoptage sagen og selve afgørelsen skal altid meddeles repræsentanten.
Er der derimod tale om en bisidder, ligger alle partsbeføjelser fortsat hos borgeren selv. Myndigheden inddrager kun bisidderen i det omfang, det er aftalt med borgeren.
Det er hele forskellen i én sætning: partsbeføjelser eller ej.
Overblik: hvad må hvem?
| Opgave | Bisidder | Repræsentant |
|---|---|---|
| Deltage i møder | Ja — men du skal selv være til stede | Ja — og du behøver formelt ikke være med (i familiesager deltager du dog som udgangspunkt altid) |
| Føre ordet | Kun i det omfang, du har aftalt det, og myndigheden tillader det | Ja — kan tale og forhandle på dine vegne |
| Modtage post fra myndigheden | Nej — du skal selv videresende | Ja — afgørelser sendes direkte til repræsentanten |
| Aktindsigt | Nej, ikke selvstændigt | Ja |
| Sende breve og skriftlige bemærkninger | Ja, efter aftale med dig | Ja, på lige fod med dig |
| Beslutte at klage | Kun sammen med dig | Ja — normalt i samarbejde med dig |
| Møde udsat ved sygdom | Normalt ja, men myndigheden bestemmer | Ja — et aftalt møde skal udsættes |
| Afslutte samarbejdet | Du kan stoppe det når som helst | Du kan stoppe det når som helst; myndigheden skal orienteres |
Hvorfor det betyder noget i praksis
På papiret ser forskellene tekniske ud. I en verserende sag er de alt andet end det.
Posten. Når afgørelser og processkrifter går direkte til din repræsentant, er der én person mere, der holder øje med fristerne. Klagefrister er korte, og de løber uanset om du havde overskud til at åbne e-Boks den uge. Med en bisidder står du alene med den opgave.
Ordet. I et anspændt møde er evnen til at tage ordet på det rigtige tidspunkt afgørende. En bisidder skal først have grønt lys — fra dig og reelt også fra sagsbehandleren. Den, der har partsbeføjelser, kan gå ind i samtalen med det samme, forhandle et forslag på plads eller bede om en pause, når temperaturen stiger.
Sygdom. Bliver din bisidder syg dagen før mødet, kan myndigheden vælge at holde mødet alligevel. Er det din repræsentant, skal mødet som udgangspunkt udsættes. Det er ikke en detalje, hvis du netop har brugt uger på at forberede dig sammen.
Aktindsigt. Sager i familieretssystemet fylder hurtigt hundredvis af sider. At have en, der selv kan bede om og gennemgå materialet, frem for at du skal fungere som mellemled, sparer både tid og fejl.
Hvornår er en bisidder nok?
Der findes situationer, hvor bisidderrollen er den rigtige. Et kort, uproblematisk møde. En sag, hvor du har fuldt overblik og bare mangler et par ekstra ører. Et forløb, hvor der er reel enighed mellem forældrene, og hvor det handler om at få formaliteterne på plads.
En partsrepræsentant giver derimod mening, når sagen er konfliktfyldt, når der er meget på spil omkring samvær eller bopæl, når kommunikationen mellem forældrene er brudt sammen — eller når du selv mærker, at følelserne gør det svært at tænke klart i mødelokalet.
Det er ikke et spørgsmål om at være svag. Det er et spørgsmål om, at ingen forhandler godt om sine egne børn, mens de sidder over for den, de netop har mistet et liv sammen med.
Du bestemmer selv rækkevidden
En udbredt misforståelse er, at man overdrager sin sag, når man udpeger en repræsentant. Det gør man ikke. Du fastlægger selv mandatet, og du kan gradbøje det.
Nogle vælger, at repræsentanten står for al mundtlig kontakt til Familieretshuset og kommunen, mens de selv håndterer det skriftlige. Andre gør det omvendte. Og du kan ændre eller ophæve aftalen når som helst — myndigheden skal blot orienteres om, at samarbejdet er slut.
Sig det på forhånd
Uanset hvilken rolle du vælger, er det klogt at give besked inden mødet.
Familieretshuset kan ikke afvise, at du møder op med en repræsentant. Men de kan udsætte mødet, hvis den anden forælder ikke er varslet. Modsætter den anden part sig, at din repræsentant sidder med, deles mødet typisk op, så I taler med sagsbehandleren hver for sig.
Hvor stramt reglerne håndhæves, varierer betydeligt fra sagsbehandler til sagsbehandler. En besked i god tid koster dig ingenting og fjerner en konflikt, du ikke har brug for at starte dagen med.
Ofte stillede spørgsmål
Kan Familieretshuset nægte mig en repræsentant? Nej. Retten følger af forvaltningslovens § 8. De kan udsætte et møde, men ikke afvise rollen.
Skal repræsentanten være advokat? Nej. Der er ingen krav om en bestemt uddannelse. Mange vælger bevidst en, der både kender systemet indefra og selv har stået i et lignende forløb.
Kan jeg have både en bisidder og en repræsentant? Ja, det er muligt — men i familiesager er det sjældent nødvendigt, og for mange personer i lokalet kan i sig selv virke konfliktoptrappende.
Kan jeg skifte undervejs? Ja. Du kan opgradere fra bisidder til repræsentant eller afslutte samarbejdet helt, når du vil.
Kort sagt
Bisidderen støtter dig. Repræsentanten handler for dig. I en sag, hvor der bliver truffet beslutninger om, hvor meget du skal se dine børn, er det en forskel, der er værd at tage stilling til, før du takker ja til det første møde.
Er du i tvivl om, hvad din sag kalder på, kan du læse mere om rollen som partsrepræsentant — eller ringe til Kriseramt Fars gratis akutlinje på 70 60 59 10.